Ingefærkam med blommer Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Tilberedningstid: Ca. 1¼ time.
Ovntemperatur: 200 + 175 grader. Stegetid: 45 + 20 minutter.

Vareforbrug til 4 personer:
ca. 1½ kg. svinekam
12 fed hvidløg
salt og peber
3 cm. frisk ingefær
2 dl vand
1-2 kviste timian
500 g blommer
1-2 tsk. honning
Ingefærkam med blommer
Sådan skal man gøre:
  1. Pil hvidløgene, knus det ene fed og gnid det på kødet, som også drysses med salt og peber.
  2. Læg kammen i en lille bradepande omgivet af resten af hvidløgene, skåret i små tern.
  3. Skræl ingefæren og riv den fint.
  4. Bland den med vandet og hæld det i bradepanden.
  5. Læg timiankviste ved.
  6. Sæt kødet på midterrillen i ovnen ¾ time ved 200 grader.
  7. Øs jævnligt skyen over kødet og tilsæt evt. mere vand.
  8. Halver og udsten blommerne og læg dem ved siden af kødet.
  9. Steg videre i ca. 20 minutter ved 175 grader til et kødtermometer i midten af stegen viser 60 grader.
  10. Pak kødet i alufolie.
  11. Hæld blommekompotten i en gryde og varm den igennem.
  12. Smag til med honning.
  13. Kammen skæres i skiver efter benene. Server pillekartofler, årstidens grønsager og kompotten til kammen.

www.vildtglad.dk